Radio Corona på Sonos

Sådan tilføjer du Radio Corona til dit Sonos system.

TuneIn er en af de mest brugte tjenester på internettet til at finde radiostationer, og er integreret i mange hifi og streaming enheder, som f.eks. Sonos. TuneIn har desværre lukket for tilgangen af nye radio stationer, så du kan ikke umiddelbart finde Radio Corona når du søger på TuneIn – men du kan ganske nemt oprette Radio Corona, så du fremover kan lytte til stationen på dit Sonos system. Blot følg denne vejledning.

Åbn Sonos app’en på din Android eller iPhone

Tryk på Radio leveret af TuneIn

Tryk på Mine radiostationer

Tryk på Tilføj ny radiostation

I feltet URL til streaming skriver du:
https://s3.radio.co/sc85a422ba/listen

I feltet Stationsnavn skriver du:
Radio Corona

Herefter trykker du på OK

Radio Corona ligger nu gemt under Mine radiostationer, og du er klar til at trykke Afspil

 51 Gæst nummer

Min første kærlighed…

For 37 år siden fik jeg min første computer – den fantastiske SInclair ZX81. Efter fleres års søgen er det nu lykkedes mig at finde en model præcis mage til, og rigtig god stand og original indpakning.

Genforenet med min første kærlighed efter 37 år – Sinclair ZX81

Nu tænker du måske, hvad fanden er der specielt ved en gammel computer med 1 kilobyte hukommelse og intet internet. Det skal jeg sige dig: for mit vedkommende ændrede denne lille maskine mit liv – jeg ville egentlig ha’ været lastbil chauffør, men da jeg først fik sat strøm til dette lille vidunder var beslutningen om at arbejde med IT taget.

For resten af verden var denne lille computer starten på en ny æra – jo jo, der havde været spille konsoller som f.eks. Atari tidligere, i folks stuer – men dette var noget helt andet, for på denne maskine kunne man også selv lave signe egne spil vha. det indbyggede Basic programmerings sprog.

80’erne var fantastiske – så utroligt meget go’ musik blev lavet, hvoraf meget stadig spilles idag. Og så utroligt mange virksomheder hastede med at tilslutte sig denne nye æra, så for os nørder var der altid noget at udforske: Commodore 64, Oric 1, Sinclair Spectrum for blot at nævne nogle få af de mere kendte – og senere også Commodore Amiga. Det var også begyndelsen på industri standarden IBM XT som senere blev til 16-bit AT, og lagde grundstenene for det vi i dag kender som en PC med f.eks. en Intel Core i7 processor. Det der gjorde det hele så spændende, var at alle disse mærker og modeller havde deres egen standard og kunne noget forskelligt, så når en af vennerne ringende og sagde “jeg har fået en ny computer” så ilede man afsted til hans hus for at se hvad den nye maskine kunne: mere avanceret grafik, flere farver, lyd i stereo, et andet programmerings sprog og nye spil. Når man får en ny computer i dag, så er der ikke meget spændende ved det – den kører måske 10% hurtigere end den gamle, men kan præcis det samme – og præcis det samme som alle dine venners computere – ret kedeligt faktisk, men det er jo desværre resultatet af udviklingen, hvor computeren er blevet en integreret det af vores liv, arbejde og hverdag.

Med hvad med dig – Kan du huske din første computer ?

 58 Gæst nummer